Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Nyhedsfeeds fra www.bull-image-gruppen.dk

RSS FEEDS: RSS abonner på opdateringer og nyheder fra Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppes webside ved at tilføje dette feed: http://updates.bull-image-gruppen.dk.

TWITTER: Følg alle opdateringer vedr. Muskelhunde / kamphunde debat på Twitter - find os under DtkBig og vælg follow.

SHARE: Brug 'Share' for at dele de enkelte indlæg herunder - f.eks. via facebook og twitter.

Pressemeddelelse: Politikere vedtager lov, de ved, ikke virker!

Muskelhunde / kamphunde debatPosted by Webmaster 2010-03-08 19:56

Politikerne vedtager nu en lov mod farlige hunde, de på forhånd ved, ikke virker.

De 14 hunderacer, der i delbetænkningen fra Udvalget for hunde bør forbydes i Danmark, er ikke de hunde, der overfalder og bider andre. Det er både bevist og dokumenteret!

At raceforbud ikke virker efter hensigten er også dokumenteret:

- Siden 1991 har pit bull og tosa været forbudt i Danmark. Disse hunderacer findes stadig i den danske hundepopulation.

- Siden 1991 har England haft en lov om ’farlige hunde’. I England overvejer politikerne nu at fjerne raceforbuddet, da det ikke har nedbragt antallet af bid-episoder.

- I 2008 valgte den hollandske stat at fjerne forbuddet mod pit bull med den begrundelse, at der i de 15 år loven har været gældende, ikke har været en nedgang i bid-episoder.

- I oktober 2009 afskaffede den tyske delstat Schleswig-Holstein listen over hunderacer med racespecifikke restriktioner med begrundelsen, at restriktionerne ikke har haft den ønskede virkning.

Derudover vil politikerne indføre en bestemmelse om, at det er hundeejeren, der i tvivlstilfælde skal bevise, at hunden ikke er af en race på forbudslisten eller en blanding heraf. Da det kun er en anerkendt stambog, der kan dokumentere en hunds afstamning, vil disse hunde uden videre blive aflivet.

Effekten af loven bliver, at politiet med deres i forvejen sparsomme ressourcer nu skal kontrollere hunde, der beviseligt ikke er farlige for deres omgivelser – samt at blandingshunde nu som udgangspunkt skal aflives.

Lovforslag fremsættes d. 17. marts 2010.

Hvilken politiker vil stå inde for denne lovs effektivitet til løsning af problemet med farlige hunde i Danmark?

Dansk Terrier Klub
Bull Image Gruppen


Kontaktoplysninger:
Marianne Duchwaider tlf. 5687 9770 • e-mail: politik@bull-image-gruppen.dk
Inger Hærslev tlf. 3258 7210 • e-mail: presse@bull-image-gruppen.dk

Jf. Justitsminister Lars Barfoeds svar på spørgsmål 624 (Alm.del), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 5. februar 2010.


DANSK TERRIER KLUBS ARBEJDSGRUPPE FOR BULL RACER

Bull Image Gruppen er Dansk Terrier Klubs arbejdsgruppe for bull racer. DTK BIGs webside dedikeres i forbindelse med debat om og løsning af problemer med farlige hunde (såkaldte "muskelhunde og kamphunde") til publicering af information af interesse for offentligheden, presse og politikere!

www.bull-image-gruppen.dk | Twitter.com/DTKBIG

  • Comments(0)http://updates.bull-image-gruppen.dk/#post58